Fakta:
Fulde navn: Liverpool Football Club
Kælenavn/øgenavn: The Reds
Grundlagt: 3. juni 1892
Stadion: Anfield
Kapacitet: 54.074
Siden dens grundlæggelse i 1892, har Liverpool Football Club kastet glans over engelsk fodbold og været synonym med storhed. For som en fast bestanddel i toppen af engelsk fodbold, har ‘The Reds’ vundet hele 19 engelske mesterskaber og 8 FA Cups for blot at nævne de væsentligste engelske meritter. Netop meritterne har også været talrige på den internationale scene, hvor Anfield har været garant for de mest mærkværdige opgør og resultater. Der er således flere aspekter at fremhæve i historien om den engelske mastodont og dens eksistens siden slutningen af det 19. århundrede. I det følgende kan du få et dybdegående indblik i Liverpool F.C.’s historie, triumfer og alt det midt imellem.
Grundlæggelsen af en fremtidig kongeklub
Det er ganske sandsynligt ikke almenkendt, at Liverpools nostalgiske stadion, Anfield Road, engang var hjemmebane for rivalerne fra Everton F.C. Men om ikke andet, så skiftede ‘The Toffees’ i 1892 hjemmebane-græsset på Anfield ud med deres velkendte Goodison Park beliggende blot en kilometers afstand fra Anfield. Da stadion-ejeren, John Houlding, blev efterladt som indehaver af et stadion uden et hold tilknyttet, kom Houldings idé til grundlæggelsen af Liverpool F.C., der først så dagens lys d. 3. juni 1892.
Det nyoprettede Liverpool-hold spillede deres første kamp d. 1. september 1892, hvor Rotherham Town blev besejret med hele 7-1. Holdet bestod paradoksalt nok primært af skotske spillere, der fik tildelt øgenavnet, Scotch Professors, og var scoutet af cheftræner, John McKenna. Den røde del af Liverpool oplevede et par op- og nedrykninger mellem første og anden division i de spæde år efter grundlæggelsen, men efter en stime på ni sejre og tre uafgjorte i de sidste 12 kampe i 1901, kunne Liverpool for første gang lade sig krone som engelske mestre.
Mens mesterskabssuccesen blev gentaget i 1906 under den tidligere Sunderland-træner, Tom Watson, var det anderledes skuffende, da ‘The Reds’ i 1914 tabte FA Cup-finalen med sølle 0-1 til Burnley. Tiden for Liverpool-mandskabets næste triumf skulle vente længe på sig, eftersom holdet først i efterkrigsårene både i 1922 og 1923 vandt det engelske mesterskab for hhv. anden og tredje gang. Mesterholdets triumfliste blev dog aldrig så lang som håbet, idet holdet løb ind i en triumfmæssig tørke, der strakte sig over en snes år.
Bill Shankly bliver lederskikkelsen i klubbens første reelle succesår
I omtrent 25 år havde Liverpool F.C.-fansene overværet en resultatmæssig krise uden nogle former for sølvtøj. De magre års afslutning kom dog i 1947 i skyggen af 2. verdenskrig, hvor den tidligere West Ham-mand, George Kay, førte holdet til den engelske liga-titel.
Klubbens efterkrigsår blev middelmådige, hvoraf nedrykningen i 1954 blev det ubestridte lavpunkt. Men med ansættelsen af den skotske manager, Bill Shankly, der overtog trænersædet i 1959, ventede der nye tider for ‘The Reds’ forude. For Shankly implementerede talrige nye spillere og gav optimisme og tro på tingene.
Heraf blev hans famøse trænerlokale, ‘Boot Room’, der var trænerstabens rum for fortrolige ting, symbolet på klubbens forvandling til det bedre. Shanklys uortodokse tilgang bar frugt, og i midten af 1960’erne var Liverpool-mandskabet sprudlende rent resultatmæssigt, idet man blev engelske mestre i både 1964 og 1966, mens også FA Cuppen for første gang blev vundet i 1965. 0-5-nederlaget til Arsenal på eget græs i 1964 blev blot en nærmest usynlig ridse i lakken.
Den europæiske succes kom for alvor i starten af 1970’erne, hvor UEFA Cup-titlen i 1973 markerede Liverpools første reelle blåstempling som en europæisk topklub. I kombination med det engelske mesterskab, kunne Kevin Keegan og det resterende Liverpool-mandskab i 1973 lade sig krone som ‘The Double’-vinder i den hidtil bedste sæson i klubbens godt 80-år lange historie. Sæsonen blev kronen på værket for Shankly, som med 11 trofæer på 15 år i bagagen valgte at stoppe trænergerningen.
Den populære trænerskikkelse havde dels været primus motor for den strålende sportslige fremgang, men dels var skotten også tovholder for lanceringen af Liverpools velkendte spilledragt, der blev præget af den symbolske røde farve fra top til tå. Ovenikøbet havde Shankly en finger med i spillet i indførelsen af den nostalgiske Liverpool-sang, ‘You’ll Never Walk Alone’, der fra 1963 og frem blev en integreret del af atmosfæren på Anfield. Ganske nævneværdigt, blev klubikonet Shankly med lanceringen af Liverpool F.C.’s hjemmebanetrøje for 2023/24-sæsonen hyldet, grundet 50-års-jubilæet for skottens afsked med ‘The Reds’.
Historisk sejrskurs og forfærdelig Heysel-tragedie
Manden til at prøve at udfylde Shanklys efterladte sko, blev assistenten, Bob Paisley, der startede på yderst fortrinlig vis på chetrænerposten. For Paisley endte i 1976 med at vinde ‘The Double’, hvilket var akkurat samme bedrift som Shankly tre år forinden. Den nye cheftrænerskikkelse blev hurtigt manifestationen på Liverpools kontinuerligt høje niveau. Et niveau, der afstedkom europæisk dominans, som i 1977 kulminerede med 3-1-sejren i Europa Cuppen over tyske Mönchengladbach.
Også på den hjemlige front var de røde Liverpool-spillere på sejrskurs, da man anført af Emlyn Hughes vandt hele 6 engelske mesterskaber på en blot 9-årig periode. Denne periode var under Paisley, der med hans afsked i 1983 havde opbygget et prominent eftermæle efter han havde udmærket sig med 3 Mesterholdenes Europa Cups, 1 UEFA Cup-triumf, 5 engelske Supercups samt de føromtalte 6 engelske mesterskaber, hvoraf tre blev vundet på stribe.
Endnu en assistenttræner blev afløseren for endnu en succestræners afsked, da Joe Fagan overtog roret i sommeren 1983. Det største sportslige højdepunkt i Fagans blot to-årige Liverpool-karriere, kom i 1984, hvor spillere som Kenny Dalglish og Ian Rush på historisk vis sikrede den første ‘The Treble’ nogensinde for et engelsk klubhold. Med modsat fortegn kom det største negative nedslagspunkt i 1985, da tragedien på Heysel Stadion forulykkede flere menneskers død.
For i Europa Cup-finalen mod Juventus trodsede flere Liverpool-tilhængere et opsat hegn, hvorefter de faldt i karambolage med Juventus-fans. Den forøgede vægt på tribunen gjorde, at tribunen kollapsede, hvilket forårsagede 39 tilhængeres død. Oveni Liverpools 0-1-nederlag i finalen, medførte Heysel-tragedien, at Liverpool og engelske hold generelt, blev udelukket for europæisk fodbold i de fem følgende år.
Enden på Kennys tid og en tragisk april-dag i 1989
I kølvandet på Heysel-tragedien fratrådte Fagan sin cheftræner-stilling, og spilleren med over 500 Liverpool-kampe, Kenny Dalglish, overtog posten som spillende cheftræner for ‘The Reds’. Dalglishs indflydelse på banen var mærkværdig, idet Liverpool-mandskabet vandt 16 ud af de 21 kampe, som Dalglish var medvirkende i i hans debutsæson som cheftræner.
Under den skotske cheftræner vandt danske Jan Mølby og co. i 1986 både FA Cuppen og det 16. engelske mesterskab foran rivalerne fra Everton, hvilket Dalglish selv havde sikret med en afgørende scoring i sidste spillerunde. Med frontfigurer som John Aldridge, den notorisk-stærke målscorer, Ian Rush, og forsvarsklippen, Alan Hansen, blev det engelske mesterskab også hævet med to års mellemrum i 1988 og 1990.
Liverpools enorme sportslige succes i slutningen af 1980’erne, blev overskygget af endnu en tragisk hændelse, der forekom på Hillsborough stadion i forbindelse med FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest d. 15. april 1989. Akkurat som ved Heysel-ulykken, kollapsede en tribune med Liverpool-fans, hvilket på forfærdelig vis endte med et dødstal på 96 og hertil utallige sårede. Hillsborough-tragedien endte som den historisk værste stadion-katastrofe i engelsk fodbold nogensinde. Mantraet ‘You’ll Never Walk Alone’ blev kraftigt styrket i denne sammenhæng.
Som følge af den tragiske hændelse og dens eftervirkninger, fratrådte Sir Kenny Dalglish i februar 1991 stillingen som cheftræner for ‘The Reds’. Dalglish fik legendestatus i Liverpool-klubben med den stærke karisma og de dertilhørende bedrifter, der i trænergerningen inkluderede 3 engelske mesterskaber, 2 FA Cup-titler samt 4 engelske Super Cups.
Skuffende 90’ere afløst af optimisme efter årtusindskiftet
Ovenpå 1980’ernes ambivalens med såvel sportslig succes som forfærdelige katastrofer, blev 1990’erne et noget magert årti for ‘The Reds’. Selvom årtiet startede med det 18. engelske mesterskab i 1990 og FA Cup-titlen i 1992, var der ikke meget at sætte flueben ud fra under træner Graeme Souness’ ledelse frem til januar 1994.
To skuffende sjettepladser i træk i ligaen, afstedkom, at Souness blev afløst af den evige assistent, Roy Evans, der siden 1974 havde været andenviolin under fire forskellige Liverpool-trænere. Evans’ tid ved roret blev indledt med en Liga Cup-titel i 1995, som på skuffende vis skulle vise sig at blive den eneste triumf under Evans’ 4-årige trænerperiode, der sluttede i november 1998.
For på trods af stjernespillere som Robbie Fowler, John Barnes og Steve McManaman samt den tilbagevendte søn, Ian Rush, skuffede ‘The Reds’ fælt, og led bl.a. i 1995 et 0-1-nederlag på eget græs mod danske Brøndby IF.
Den triumfmæssige tørke endte først brat i 2001, da Liverpool-mandskabet på imponerende vis fandt gamle dyder frem, og kunne hæve ‘The Treble’ med både FA Cup, Liga-Cup og UEFA Cup-triumfer. Mens Birmingham i Liga-Cuppen blev besejret efter det afgørende straffespark af klublegenden, Jamie Carragher, fik ‘The Reds’ også vundet FA Cuppen over Arsenal efter to sene Michael Owen-scoringer.
Samtidig sikrede cheftræner, Gerard Houllier, og resten af Liverpool-holdet en historisk UEFA Cup-sejr efter et medrivende 5-4-opgør mod spanske Alavés. Trods resultat- og spillemæssig fremgang, måtte Houlliers tropper gang på gang gå tomhændet fra Premier League-kampagnerne, hvilket i 2004 forårsagede Houlliers afsked efter 307 kampe i spidsen for ‘The Reds’.
Benitez-æraen med Champions League-miraklet i 2005
Den franske ‘The Treble’-træner, Houllier, blev i 2004 afløst af spanske Rafael Benitez, der efter en kort indkøringsperiode hurtigt skulle blive en elsket fan-favorit. For Benitez’ mandskab sejrede på stribevis i Champions League-kampagnen i 2005, hvor både Leverkusen, Juventus og Chelsea blev besejret, hvorfor ‘The Reds’ d. 25. maj 2005 skulle spille finale i den fornemste europæiske klubturnering.
Inden pausefløjt havde finale-modstanderne fra AC Milan bragt sig foran med hele 3-0, hvilket lignede et umuligt resultat at komme tilbage fra. Men med scoringer af foregangsmændene Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso, sendte Liverpool kampen i både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. Her trak englænderne sig sejrrigt ud efter en glimrende målmandspræstation af polske Dudek, der konsoliderede Liverpools femte Europa Cup-titel.
Blot to år efter, i 2007, forekom der en gentagelse af 2005-finalen i Champions League. Men denne gang blev fortællingen ikke lige så eventyrlig set med Liverpool-briller, idet Milan-mandskabet vandt 2-1 over Daniel Agger og co. efter den enlige engelske scoring blev sat ind af Dirk Kuyt. Udenfor grønsværen blev Liverpool F.C. i 2007 opkøbt af de amerikanske businessmænd, Gillett og Hicks, der tilførte økonomisk robusthed.
I 2008/09-sæsonen præsterede Fernando Torres, Pepe Reina og resten af Liverpool-holdet, at nå klubbens største pointantal i en enkeltstående sæson med 86 point, hvilket dog kun førte til det næsthøjeste trin på sejrsskamlen efter rivalerne fra Manchester United. Efter en gensidig aftale blev Benitez i 2010 gjort til fortid i den klub, som han havde vundet sin første og eneste Champions League-titel med.
Dvaletilstand i 2010’erne efterfulgt af karismatisk tysker
I Benitez’ sted kom den tidligere FCK-træner, Roy Hodgson, der fik sig en svær tid på Anfield med blot 13 sejre i 31 kampe som træner for ‘The Reds’. Med overhængende fare for konkurs og sportslig fadæse, gik parterne derfor hver til sit efter et halvt år, hvor den gamle kending og klublegende, Kenny Dalglish, blev hentet ind i januar 2011. Her flyttede holdet sig fra en 11. plads til en mere acceptabel 6. plads i Premier League, mens Liga Cuppen blev vundet for 8. gang i klubbens historie.
I denne omgang var Dalglish dog heller ikke manden, der kunne løfte Liverpool til notorisk vanlige højder. I håbet om fornyelse og titler, blev Brendan Rodgers derfor ansat til 2012/13-sæsonen, som blev en indkøringsperiode til højdespringeren i 2014, hvor ‘The Reds’ var et mulehår fra at vinde Premier League foran Manchester City.
Holdet havde dog på rekordvis præsteret at score hele 101 mål, hvilket var det hidtil højeste målsnit siden 1895/96-sæsonen. De ellers så sprudlende tendenser lod dog vente på sig i den efterfølgende 2014/15-sæson, hvor den ellers så forfriskende Rodgers blev fortid i klubben.
Klubbens cheftrænerpost fik i 2015 tysk islæt, idet Dortmunds succes-træner, Jürgen Klopp, tiltrådte som ny Liverpool-boss. Den karismatiske tysker startede da også acceptabelt med et smalt finalenederlag til Sevilla i Europa League-finalen i 2016, men det var faktisk kvartfinalen mod tyskerens gamle arbejdsgiver, Borussia Dortmund, der tiltrak sig opmærksomheden. For med tre sene Liverpool-scoringer af bl.a. Dejan Lovren sprang Anfield ud i ekstase, da Dortmund blev besejret med 4-3 på en historisk europæisk aften. Flere af disse aftener skulle vente på sig i fremtiden.
Klopps kolossale betydning genrejser Liverpool efter 30 års mesterskabstørke
Alt imens 2016/17-kampagnen blev uden sølvtøj, voksede holdet spillemæssigt i den efterfølgende sæson, hvor holdets individualister sprudlede i en 14 kamps ubesejret stime. Efter 11 års fravær nåede Klopp og co. i foråret 2018 Champions League-finalen, hvor Real Madrid dog viste sig for stærke i et 1-3-nederlag. Men allerede året efter fik Liverpool revanche i CL-finalen, da en ren engelsk finale mod Tottenham endte med en forløsende 2-0-sejr til de rødblusede.
Triumfens sødme var dog ekstra stor, idet semifinale-opgøret forinden mod FC Barcelona havde budt på et sandt comeback, hvor Liverpool vendte 0-3 til 4-3 i returopgøret på elektriske Anfield Road. Comebacket i foråret 2019 blev manifestationen på såvel Anfields vilde kulisse som Liverpools fantastiske spil under Klopp.
Ovenikøbet endte Liverpool i 2018/19-sæsonen på en andenplads med ufattelige 97 point efter blot et enkelt nederlag gennem sæsonens 38 Premier League-kampe. Her var fronttrioen: Sadio Mané, Roberto Firmino og Mohamed Salah altafgørende for holdets succes, og sidstnævnte blev da også Premier League-topscorer med 22 mål.
Liverpools imponerende spil og målscorings-snit blev overført til den nye 2019/20-sæson, hvor holdet for første gang i 30 år kunne hæve trofæet som engelske mestre. Sæsonen udmærkede sig som den første Premier League-sæson nogensinde, hvor et hold allerede syv spillerunder før sæsonafslutningen, kunne lade sig krone som mestre.
Mandskabet anført af Jordan Henderson tabte ikke en kamp i over et halvt år i Premier League. Tilmed vandt holdet med et rekordstort pointsnit, da 99 point satte klubrekord, mens 32 sejre ud 38 mulige ligeså skrev Klopps mandskab i historiebøgerne.
Mens 2020/21 blev en velkendt mellemsæson sammenligneligt med starten af 2010’erne, kom ‘The Reds’ i Champions League-finalen i 2022, hvor Real Madrid atter vandt over de engelske mestre. I Premier League formåede Klopps mandskab på ny at gennemgå en hel sæson med blot to nederlag, hvilket ikke var nok til at slå Pep Guardiolas Manchester City, der strøg til tops.
I sæsonens afslutning agerede FA Cup-triumfen og Liga Cup-pokalen plastre på sårene for Liverpool-mandskabet, der i den efterfølgende 2022/23-kampagne var meget langt fra par, eftersom Klopps mandskab snublede på stribevis i en sæson, hvor en skuffende 5. plads satte Liverpool ude i stand til at konkurrere i Champions League.